Socialt videocontent
Videobåret indhold har længe været populært. Men siden grundlæggelsen af Snapchat og senere TikTok, der i dag er verdens mest downloadede app med 1,3 milliarder aktive brugere, er populariteten gradvist eksploderet. At seneste opdatering fra Instagram har et øget fokus på de levende billeder, er derfor heller ikke så underligt.
”I need to be honest. I do believe that more and more of Instagram is gonna become video over time”
Adam Mosseri, Direktør Instagram
Instagram, der jo oprindeligt har været et mekka for fotografier, siger det altså selv i forbindelse med deres nylige opdatering: Videocontent kommer til at fylde mere og mere i fremtiden. Men hvad skal du så være særligt opmærksom på, hvis din video skal klare sig bedst muligt på de sociale platforme? Det handler i bund og grund om (at have) formatet…
Mobile first
Lad os tage afsæt TikTok, der har været af de første sociale mediegiganter til at satse 100 % på videoer. Og som samtidig anvender et format, der udelukkende egner sig til mobile brugeroplevelser.
Efterfølgende har Facebook og Instagram introduceret Watch og Reels, mens YouTube har lanceret Shorts. Videoformater, der skal ses vertikalt på en mobil, og som vidner om en ’mobile first’ tankegang, vi (stadig) ikke kan komme udenom. Slet ikke når vi producer film til markedsføring på de sociale platforme.
Tilpassede oplevelser
”We know the future of photos and the future of video is mobile-first. They are 9 by 16. They are immersive”
Adam Mosseri, Direktør Instagram
Med begrebet ’Immersive experience’ refereres der til billeder og videoer i 9:16 format, hvor indholdet udfylder hele skærmen på højkant. Vi kender det bl.a. fra TikTok og Snapchat, mens andre sociale platforme bruger det i begrænset omfang.
I forlængelse af Instagrams seneste opdatering, valgte de netop at teste ”immersive-feedet” hos forskellige kreatører. Her optog posts i feedet pludselig hele skærmen, på samme måde som Reels. Og man skulle swipe for at rykke videre til næste video eller billede.
Tiltaget blev blandet modtaget af Instagrams brugere, og vi ved endnu ikke, hvor det ender. Men mon ikke, det var et forsigtigt forsøg på at gå linen ud i forhold til mobile brugeroplevelser og et glimt ud i fremtiden…
Tænk bredt, på højkant
Noget der til gengæld er blevet gennemført på både Instagram og Facebook, er, at videoer under 90 sekunder automatisk bliver til Reels. Reels er, ultrakort fortalt, Instagrams svar på TikTok, hvor dine film blender ind sammen med alle andre videoer på platformen.
At Meta (Instagram + Facebook) følger i TikToks fodspor betyder, at virksomheder (og private) har mulighed for at nå ud til et meget større publikum med deres videoer og dermed blive opdaget på tværs af målgrupper. Men det betyder selvfølgelig også, at man bør være endnu mere obs på at skabe videoer i det vertikale format. Jo bedre du udnytter mediets spilleregler og styrker, jo bedre vil eksponering og reaktioner på dit indhold også blive.
Optimale oplevelser
Vi ved selvfølgelig godt, at videomarkedsføring ikke udelukkende handler om at lave tilpasset content til mobiltelefoner. Det handler først og fremmest om at fortælle gode historier. Men når du nu gør dig VIRKELIG umage med at lave en fremragende film til dine SoMe-kanaler, så gør dig selv den tjeneste at levere den i det mest optimale format. For brugernes skyld. Men bestemt også for din egen.
Har du formatet, der skal til?