Motion Graphics Designer

Vi har travlt og søger derfor en ny kollega til vores Motion Graphics afdeling, der sammen med de øvrige kolleger i teamet står for produktionen af vores grafiske reklamespots, reklame-versioneringer og stort set alle former for Motion Graphics, Info Graphics samt mindre VFX-opgaver.

Så er du pjattet med animationsgrafik, arbejder hjemmevant i Adobe-pakken og er en haj til Cinema4D, Unreal, Blender, eller lignende? Og har du et skarpt øje for de visuelle og æstetiske detaljer? Så er det måske netop dig, vi søger!

Om jobbet:

Sammen med resten af vores dygtige og dedikerede Motion Graphics Design team i Aarhus bliver du ansvarlig for, at kvaliteten på projekterne lever op til kundens krav, og du bliver en del af et engageret team, hvor service er i højsædet. Du får en bred kontaktflade til en masse dedikerede og kompetente folk, bl.a. producere, Art Directors, fotografer, klippere, 3D-animatorer med flere.

Vi forventer, at du:

  • har en baggrund som 3D Generalist, animator, grafisk designer eller lignende
  • har flair for grafik, layout og 3D pipeline, animation
  • arbejder hjemmevant i Adobe-pakken og er superbruger i Adobe After Effects og Cinema4D, Blender eller lign 3D software
  • har en naturlig æstetisk sans med et skarpt blik for fængende overgange, visualisering og typografi.

Som person, er du typen, der:

  • er kreativ, fordi du slet ikke kan lade være
  • er faglig stolt og ikke går af vejen for kreative og tekniske udfordringer
  • selv kan tage initiativet til egen udvikling og har interesse heri
  • er struktureret og har en naturlig lyst til at tage styring på dine opgaver
  • leverer arbejde af høj kvalitet – også under tidspres
  • er en teamplayer, der både bidrager til det faglige og sociale samspil med dine kolleger
  • går til alle former for opgaver med entusiasme og ydmyghed 
  • trives godt i et travlt miljø, hvor det til tider kan opleves som hektisk
  • bidrager med godt humør, god energi og en serviceorienteret indstilling.

Lidt om M2 Film:

M2 Film er Danmarks førende leverandør af reklamefilm og branded content til alle platforme. Vi lever og ånder for effektiv storytelling, der skaber resultater. Vores interne faciliteter dækker al kreativ udvikling gennem live action produktion, animation og post produktion.

Hos M2 er vi én stor familie, som hver især er passionerede inden for hvert vores felt. Vi er lige dele kreative, tekniske og producerende. Sammen får vi det bedste frem i hinanden i jagten på at skabe film i verdensklasse – lige fra korte reklamefilm til længere dokumentar- og serieformater.

Her er, hvad vi kan tilbyde dig:

Du kan forvente dig en masse spændende udfordringer og masser af ansvar – alt sammen i et trygt miljø af gode, kreative og erfarne kolleger på en ambitiøs og uformel arbejdsplads. Vi har en fantastisk frokostordning og byens bedste kaffe, og vi bor på toppen af Filmbyen i Aarhus. 

Alt det praktiske:

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi screener kandidater løbene og ansætter, når vi vurderer, vi har det rigtige match. Derfor forbeholder vi os også retten til at tage stillingsopslaget ned, så snart vi har fundet den rigtige person. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rigtige kandidat.

Interesseret? Så send os snarest muligt din ansøgning, CV samt link til showreel, hjemmeside eller portefølje. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Post Production Anthon Bjerre Nordstrøm på anthon.bjerre@m2film.dk. Bemærk at ansøgninger ikke modtages på denne mail.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Apply NOW